Gud skabte æslet og sagde til det: ”Du skal kaldes et æsel. Du skal knokle dagen lang og blive kaldt dum som tak! Du skal blive 20 år gammel.”
Æslet svarede: ”Det lyder ikke som et godt liv. Kan vi ikke sige, at jeg kun skal blive 5 år gammel?” – Gud accepterede!
Så skabte Gud hunden. Gud sagde: ”Du skal kaldes en hund, leve som et underdanigt dyr, leve af rester fra middagsbordet og passe på huset. Du bliver 35 år gammel”.
Hunden svarede: ”Det er store krav. Kan vi ikke sige, at jeg skal blive 15 år?”. – Gud accepterede!
Så skabte Gud papegøjen. Gud sagde: ”Du skal kaldes papegøje. Du skal sidde i et hjørne af stuen og gentage alt, hvad folk siger – til stor irritation for alle. Du skal blive 75 år”.
Papegøjen indvendte: ”Kan vi ikke nøjes med 50 år?” – Gud accepterede!
Så skabte Gud manden. Gud sagde: ”Du skal være et menneske og kaldes manden. Du skal leve det gode liv. Du skal være klog og intelligent, og du skal bestemme over denne verden. Du skal leve i 20 år”.
Manden: ”Det lyder som et rigtig godt liv, men – æhh - kan jeg ikke få de 15 år, som æslet ikke ville have – de 20 år, som hunden afslog, og de 25 år, som papegøjen ikke havde lyst til?” – Gud accepterede!
Derfor lever manden et dejligt liv, indtil han bliver 20 år. Så bliver han gift, og de næste 15 år knokler han dagen lang og bliver kaldt dum som tak.
Så får han børn, lever af resterne fra bordet og passer huset de næste 20 år. De sidste 25 år af sit liv sidder han i et hjørne af stuen og gentager alt, hvad andre siger – til stor irritation for alle.